Facebook Pixel

Knud Holscher dørgreb

Knud Holscher - d line - Dørgreb

Indført af Arne Jacobsen

Knud Holscher er en af de mest berømte og prisvindende arkitekter og designere i Danmark med mere end 40 års erfaring inden for faget. Han blev født i 1930 og opnåede allerede tidligt anerkendelse som arkitekt og designer. Dette havde måske grobund i, at han lærte af den bedste – han havde nemlig Arne Jacobsen som underviser på Kunstakademiets Arkitektskole og blev efterfølgende ansat af Jacobsen i hans studie i Charlottenlund.

Senere blev Holscher ansat i KHR Arkitekter, hvor han bl.a. tegnede Odense Universitet, dele af Københavns Lufthavn samt en perlerække af andre industrielle og kommercielle bygninger i Danmark. 

Efter sin tid i KHR Arkitekter begyndte Holscher at designe en lang række prisvindende produkter for det danske designerbrand d line. Her kan bl.a. nævnes de ikoniske L dørgreb, som efterfølgende har skabt fundamentet for hele d lines produktsortiment.

Produkter forankret i det nordiske 

I 1995 opstartede Knud Holscher Holscher Design, hvor han stadig den dag i dag udgør en stor og vigtig rolle. Holscher Design skaber løsninger og produkter, der er dybt forankret i den nordiske tradition. Med dette mener Holscher, at brandet stræber efter at skabe designs, der er simple og klare i sit udtryk, og hvor brugeren og funktionen altid er i fokus. Desuden har Holscher Design altid fokus på at udforske nye materialer og at afprøve nye metoder, så de sikrer produkter, der peger ud mod fremtiden. Dette kommer bl.a. til udtryk i de elegante og strømlinede Knud Holscher dørgreb.

Knud Holscher dørgreb
Spinner

{{amount}}

VillaHus profil: Ombygning & boligdesign | houzz

VillaHus