Dørgreb - Classic-Line

Designet med inspiration fra bygningshistorien

Randis serie Classic-Line indeholder en række dørgreb, dørhåndtag og møbelgreb, der er designet med elementer fra bygningshistorien, og som særligt er tilpasset ældre og bevaringsværdige bygninger. Grebene er designet af Benedicte og Poul Erik Find, som har speciale i bygningshistorie. Tegnestuen har igennem 25 år gennemført en lang række restaureringer og forbedringer af gamle kirker, by- og landhuse, hvilket naturligvis har inspireret dem i designet af dørgrebene i Classic-Line serien.

Alle greb i serien leveres i massiv messing, hvilket er et materiale, der med sin glød og sit gedigne præg fremhæver den klassiske udtryksform. Grebene kan fås i traditionel messing, forkromet messing og bruneret messing. Dørgrebene findes desuden i en H-form og en C-form.

Dørgreb H-form 

H-formen tager sit udgangspunkt i den geometriske firkant. Dørgrebet anvendes i bygninger med stramme linier og firkantede former som f.eks. klassicistiske huse, bindingsværkhuse samt stuehuse på bondegårde.

Dørgreb C-form  

Udgangspunkt for dørgrebet i C-form er cirklen. Disse dørgreb anvendes til byggeri med stramme, cirkulære og mere opløste former som f.eks. rokoko og funktionalisme.

 

 

Dørgreb - Classic-Line
Spinner

VillaHus profil: Ombygning & boligdesign | houzz

VillaHus