Messingoverflader - hvad er forskellen?

Oprettet d.

Børstet messing Messingens overflade har blevet efterbehandlet med finkornet sandpapir, hvilket giver en mat overflade, som ikke reflekterer lyset. Når du modtager et dørgreb, håndtag eller møbelknop i børstet messing, vil det fremstå lysere end poleret og ubehandlet messing, men det vil efterhånden også få en smuk patina. 

Poleret messing Messingens overflade er poleret op, så den fremstår ny og skinnende. Den polerede messing vil få en smuk patina efterhånden, og det vil fremtræde hurtigere på møbelgreb i køkken og bad, end på et dørhåndtag som sjældent berøres. Størstedelen af vores messing dørgreb kommer i poleret messing, men nogle af vores italienske producenter, herunder Valli&Valli lakerer messingen så den polerede og skinnende overflade bevares, og messingen ikke patinerer. Messingen lakeres efter overfladebehandlingen, enten efter at det er blevet børstet eller poleret.

Ubehandlet messing Ubehandlet messing er messing som efter at være blevet fremstillet ikke har fået en overfladebehandling. Ubehandlet messing fremstår med et mere uensartet og uperfekt udseende. Da overfladen ikke er behandlet, vil den få patina og hurtigere end de behandlede messing. Mange af vores møbelgreb og vinduesbeslag fås i ubehandlet messing.

Bruneret messing Hos Villahus tilbyder vi en unik overfladebehandling af vores dørgreb, dørhammere og beslag, kaldet brunering. Brunering giver messingen den varme patinerede overflade, du ellers vil vente mange år på at få. Overfladebehandlingen foregår ved en af vores danske samarbejdspartnere og er en bestillingsvare, hvorfor der vil være 3-4 ugers leveringstid. Vi kan tilbyde at brunere alle dørgreb og beslag i ulakeret messing, en del af vores brunede dørgreb finder du her på hjemmesiden. Har du et specielt ønske til brunering af dørgreb eller beslag så kontakt os endelig for et uforpligtende tilbud. 

VillaHus profil: Ombygning & boligdesign | houzz

VillaHus