Hvad er forskellen på Arne Jacobsen og Bellevue?

Oprettet d.

Hvad er forskellen på Arne Jacobsen og Bellevue?

Skal jeg vælge AJ grebet eller Bellevue grebet?

Vi møder ofte kunder, der er i tvivl om, hvorvidt de skal vælge Arne Jacobsen dørgrebet eller Bellevue grebet til deres døre. De to greb har en del til fælles, men adskiller sig alligevel fra hinanden på en række punkter. Vi forstår derfor godt dilemmaet og har i den forbindelse opridset forskelle og ligheder ved de to greb i håb om, at din beslutningsproces bliver nemmere.

Historisk forskel

Først og fremmest kan det nævnes, at det greb, der kaldes ”Arne Jacobsen” på webshoppen er det originale designgreb, som Jacobsen designede til SAS Royal Hotel i 50’erne. Grebet blev designet i samme stil og streg som de ikoniske møbelklassikere Ægget og Svanen, der også blev designet til hotellet af Arne Jacobsen. Siden 50’erne har Ægget, Svanen og AJ-grebet været nogle af de mest populære designs i moderne boligindretning.

Bellevue dørgrebet er inspireret af Arne Jacobsens design, men er altså ikke identisk med det originale AJ-greb. Navnet ”Bellevue” henviser til Bellevue Strandbad, som var Arne Jacobsens første bygningsværk, hvilket også tydeliggør parallellen mellem de to greb.

 

Arne Jacobsen dørgrebet 

Bellevue dørgrebet 

Teknisk forskel

Både Arne Jacobsen grebet og Bellevue grebet fås i en stor og i en lille model. Vi anbefaler den store model til udendørs brug, mens den lille model anbefales til indendørs døre.

Teknisk minder de to greb meget om hinanden, der er dog den forskel, at AJ-grebet har indbygget kugleleje. Dette betyder, at grebet sidder bedre fast på rosetten, mens roset og greb heller ikke gnider direkte op ad hinanden.

Både AJ-grebet og Bellevue grebet findes i messing, kobber, stål, krom, nikkel, sort og bruneret messing.

Æstetisk forskel

Arne Jacobsen skabte AJ-grebet, så det passer perfekt ind i den menneskelige håndflade. Når man klemmer et stykke modelvoks, får man et tryk, og det er dette tryk, som selve håndtaget er skabt ud fra.

AJ-grebet er let og elegant i sit udtryk med et karakteristisk vrid i selve håndtaget. Dette giver grebet en kurvet silhuet, som omkranses af skarpe linjer.

Bellevue grebet har grundlæggende samme silhuet som AJ-grebet. Den største forskel på de to greb er, at Bellevue-grebet ikke har et lige så skarpt vrid som AJ-grebet. Bellevue-grebet er samtidig lidt bredere i silhuetten, og der opstår ikke en lige så stor kontrast mellem den smalle og den brede del af håndtaget som på AJ-grebet.

Prismæssig forskel

Arne Jacobsen dørgrebet ligger prismæssigt en del over Bellevue grebet, da AJ-grebet som nævnt er det originale design, mens Bellevue er inspireret af dette. Bellevue grebet koster ca. halvdelen af AJ-grebet, men den specifikke prisforskel afhænger af, hvilket materiale, du er på udkig efter.

 

Find dit Arne Jacobsen dørgreb her

Find dit Bellevue dørgreb her

VillaHus profil: Ombygning & boligdesign | houzz

VillaHus