Guide til valg af rosetter

Oprettet d.

Guide til valg af rosetter

Find netop de rosetter, der passer til dit hjem. Her ses det populære Østerbro trægreb i fint selskab med de dekorative rosetter i oxideret messing fra Søe-Jensen & Co..

Rosetten - en lille detalje med stor betydning

Du har allerede valgt hvilken model og hvilket materiale, dine nye dørgreb skal komme i, men hvad med rosetterne?

Rosetten er den lille enhed, der placeres mellem dørgrebet og selve døren. Rosetten tilskrives ofte ikke megen opmærksomhed, men faktisk kan rosetten gøre en væsentlig forskel, når det samlede udtryk skal sikres i boligindretningen i hjemmet. På baggrund af dette kan du finde et bredt udvalg af rosetter hos VillaHus – så kan du nemlig kombinere dine dørgreb med de rosetter, der er med til at skabe netop den indretningsstil, du er på udkig efter.

Hvilket materiale?

Hvilket materiale er du på udkig efter? Hos VillaHus forhandler vi rosetter i materialer som messing, stål, nikkel, børstet stål, børstet messing, krom, sort lak, kobber, bruneret messing og i oxideret messing.

Langt de fleste af vores kunder vælger at montere rosetter i samme materiale som de dørgreb, der er valgt til dørene. Hvis man dog vælger dørgreb i eksempelvis træ, vil man ofte vælge rosetter i et af de mange metaller, vi forhandler. Det populære Svanemøllen dørgreb gør sig bl.a. rigtig godt på rosetter i det charmerende oxiderede messing.

Hvilken type af roset?

Ligesom dørgreb findes også rosetter i et utal af udformninger, tykkelser og modeller. Vælg de simple, runde rosetter, hvis du ønsker et minimalistisk udtryk eller blot ønsker et særligt fokus på dine dørgreb.

Rosetter messing coupé greb

 

 

 

Du kan dog også vælge at montere dine dørgreb på mere iøjefaldende rosetter. Hos VillaHus kan du finde rosetter med dekorative mønstre og charmerende indgraveringer. Dette kan bl.a. være de flotte rosetter fra Søe-Jensen & Co. i ornameret eller oxideret messing.  

 

Rosetter dørgreb svanemøllen

 

 

 

Hvis du ønsker et strømlinet og enkelt look, kan du vælge et såkaldt snap-on-cover, som du monterer oven på dine rosetter. Et snap-on-cover er nemt at anvende, da man blot klikker det på de medfølgende rosetter. Med et snap-on-cover skjules skruerne i dine rosetter på denne måde nemt og dekorativt. 

 

Villahus arne jacobsen snap on cover

 

 

 

Gå på jagt i vores udvalg af løse rosetter her eller tag et kig på vores mange dørgreb med tilhørende rosetter her

VillaHus profil: Ombygning & boligdesign | houzz

VillaHus